Thursday, May 24, 2007

Speaking of friends in low places


Vores gode nabo her i Sydafrika, Zimbabwe, og deres kære leder, onkel Bob, hygger sig fortsat strålende.

Hvad man kan undres over - ud over, hvor flot manden holder sig i en alder af over 80 - er at han kan være så klog (for hans teori er god nok) og samtidig lade sit land køre så meget i smadder.
The Economist havde for øvrigt for nogen tid siden en meget interessant lille artikel om hyperinflation (Zim kører p.t. på 2000+ % inflation p.a.), hvor man i mangel på officielle statistikker udnyttede kursen i hhv. Zim dollar og britiske pund på Old Mutual-aktien, der handles i både London og Harare.

Wednesday, May 23, 2007

Friends in high (low) places

Det er dog alligevel sært, at selv crn.dk kan være så tandløs i sin journalistik. Se bare:

22-Nov-2006 Niels Svenningsen stopper hos Topnordic

16-Apr 2007 Niels Svenningsen forlader Dansk Bredbaand

Man kunne vel strengt taget godt forestille sig, at der kunne ligge en interessant historie bag først et skifte til en Klondyke-virksomhed ("Jeg har personligt på fornemmelsen, at det her bliver ligesom pc-markedet for 15 år siden") for så 5 måneder senere på opportunistisk vis at springe til Hitachi.

Det tætteste crn.dk kommer på en forklaring:
Niels Svenningsen nåede kun at fungere som direktør for Dansk Bredbaand i fem måneder, men har fra tidligere et bredtfavnende erfaringsgrundlag fra en række af it-kanalens største virksomheder.
Hmmm.. Fair nok, Svenningsen, der skal være plads til at blive klogere med tiden, al ære og respekt for det. Men minus til journalisten for logrende autopilot.

Tjek i øvrigt nyhedslisten hos Dansk Bredbaand. Har man sagt A som 22. november, burde man vel også sige B henne i april?