Monday, December 31, 2007

Hvad ikke alle kan forstå, det må ingen sige

Claus Hjort Frederiksen anmelder i denne uges Weekendavisen Martin Ågerups bog "Den retfærdige ulighed"?

Når CHF nu kritiserer MÅ for at forfalde til gentagelse som argumentation - og mener, at det er dårlig argumentation - så hører det da ingen steder hjemme selv at kommentere:
"Derfor synes jeg, at fokus skal være at skabe lige muligheder for alle og at få de sidste ledige i arbejde. I stedet for at stirre os blinde på marginale udsving i statistiske finurligheder som gini-koefficienter og Lorenzdiagrammer, som ingen mennesker – forståeligt nok – forstår ret meget af."
Det er, som CHF selv slutter med skrive, jo ikke en bog tænkt til hr. og fru Jensen. Specielt med et kyndigt publikum, men også generelt, så kan man da ikke afvise et argument bare med, at det kræver baggrundsviden og forstand at forstå argumentet. Tyndt og populistisk, CHF.
Knap så pænt paketteret soundbite som Ritt Bjerregaards gode gamle "Hvad ikke alle kan lære, det skal ingen lære" - men det er vist også et udsagn, der flere gange har ledt RB til at håbe, at man kunne æde sine ord med tilbagevirkende kraft...

Thursday, December 27, 2007

Big in Japan

Selv om jeg ikke behøver en ny desktop pc (som næsten det eneste - det meste andet IT og hi-fi blev stjålet i et indbrud i midten af december, og desktoppen var også klar til afgang, men de kunne ikke få den hjemmeværende bil startet (den startspærre var givet godt ud...)) kan jeg jo godt kigge og savle lidt.
Jeg har kigget noget på den nye generation af mini-pc'er, der er væltet ud på markedet i 2007. Bl.a. tyske manufactum har lavet en lækker sag. Alternativt er Apples Mac mini ikke at foragte - og har den fordel frem for manufactums, at den faktisk har et DVD-drev indbygget (og ser lækker ud). Men de er begge lidt for polerede, lidt for færdige. Og der var det så jeg så det nyeste store (men altså lille) fra Japan - meget passende fra firmaet minipc - en mini-pc (billedet), hvor man simpelthen kan påmontere udvidelsesmoduler til fx gigabit netværk, et DVD-drev eller hvad hjertet ellers måtte lyste... Se dét tiltaler skabsnørden - nu mangler jeg blot at berettige for mig selv, at jeg behøver én... lad selvbedraget begynde!

Tuesday, December 11, 2007

It's the car, right? Chicks love the car...


fpn.dk fortæller i dag, at Val Kilmers Batmobil fra Batman Forever er blevet solgt på auktion for 1.5 mio kr - eller circa en tiendedel af fremstillingsprisen. I sig selv ikke usædvanligt værditab for en 12 år gammel bil --- men nu er det jo ikke hvilken som helst bil, men indholdet af det måske bedst huskede citat fra den film, nemlig Batmans "It's the car, right? Chicks love the car" til Nicole Kidmans Dr. Meridian.

Wednesday, December 5, 2007

Den enes død...

Lolland-Falsters Folketidende kørte i går en trist historie, om en trafikdræbt mand, hvis hjem var blevet røvet efter drabet, men inden de pårørende kom til.
Måske lidt morbidt, men kunne ikke undlade at tænke på ordsproget om den enes død, den andens brød --- omend det sædvanligvist vist ikke anvendes helt så bogstaveligt...

Og så lige en lille tilståelse: som nordjyde bosiddende i Sydafrika, er Lolland-Falsters Folketidende ikke umiddelbart min første nyhedskilde; jeg læste historien hos JP, men ville da lige se, om Folketidende havde en hjemmeside, og ja bestemt havde de det (hvor der p.t. synes at være en overvægt af historier om nogen, der stjæler noget fra nogen på den ene eller anden vis)