Wednesday, November 25, 2009

Spådomme

Han er sikkert blevet slagter-citeret, men alligevel, her citat fra Derfor klarer Windows 7 sig bedre end Vista:
- Vi tror, at Windows 7 får en markant bedre modtagelse end Vista, og vi forventer, at Windows 7 bliver det dominerende styresystem i løbet af de kommende år for både private brugere og erhvervslivet, siger Peter Søndergaard, der er Senior Vice President, Global Research, Gartner.
Den markant bedre modtagelse *har* fundet sted, siden frigivelsen sidste måned af 7 har salget været fire gange større end Vistas tilsvarende (katastrofe-)salg. Så det i sig selv er ikke så pokkers svært at spå om, særligt ikke da Vista kom ualmindelig dårligt fra start og allerede fra fødslen var underlagt en ikke ubetydelig hadekampagne, faktisk stik modsat 7.

At 7 bliver det dominerende styresystem; heller ikke en vanskelig forudsigelse. XP er fra 2001 og står ganske evolutionært foran at skulle udskiftes. For Vistas vedkommende er der tale om et mindre stabilt, mere ram-krævende og generelt negativt anset produkt. Springet fra Vista til 7 er et relativt lille spring, så både private og virksomheder kan gøre dette nærmest seamless (modsat springet fra XP). Endelig sker udskiftningen semi-automatisk i forbindelse med indkøb af nye computere, der som standard leveres med 7.

Og i løbet af "de kommende" år? Helt ærligt, det er ikke en analyse, det står jo skrevet i sten. Vi tror og vi forventer.. Drop økonom-lingoen til fordel for noget lidt skarpere, SVP Peter Søndergaard.

Thursday, November 19, 2009

Digging up old quotes: plain mean

The FT runs an article on culture and programme overruns at Boeing. It ends with a mean, long list of which delays were announced when -- and what was expected at the time. It seems that for about 2 years now, the first flight of the 787 is about 6 months away whilst first deliveries are about 12 months away. That still seems the case ...

Monday, November 2, 2009

Lidt for triggerhappy JP breaking news...


Der gik vist lige lidt overlærer Bengtsson i den i nedenstående email til Jyllands-Posten - selv om overlærere nok ikke er så cool med grafer. Jeg tænker lidt mig selv som en stokkonservativ overlærer på den lidt seje måde (men dermed afviger jeg nok heller ikke synderligt fra resten af bestanden af "overlærere" :-)
.
"Jeg har været glad for JP's breaking news service, hvor store, uventede ting kommer til min umiddelbare kendskab via email. Men jeg har følt, at nyhederne de sidste måneder har været for små, og frekvensen for høj. For at se, om det bare var en fornemmelse, har jeg checket mit arkiv. Og fornemmelsen var god nok. Man burde forvente 5-10 om måneden ("Du vil typisk modtage 5-10 mails om måneden. Kriteriet for en Breaking News er, at den er overraskende og berører mange."). I første kvartal af 2009 var den god nok (mellem 3 og 7), men siden april har der ikke været sendt under 15 i nogen måned - og i august og oktober var det næsten dagligt. Se vedlagte grafik fra en simpel optælling af mine gemte emails (jeg har måske slettet et par stykker).

Dermed mister servicen værdi, da der også er bøvl i at få og håndtere en email, så det skulle være sjældent og exeptionelt. Hvis I kan komme tilbage til det, vil jeg finde servicen mere værdifuld. Lidt, men godt, tak!"

Wednesday, October 28, 2009

En smutter

Fra Berlingske's "verden i billeder" 28. oktober:



"Japanske kystvagter undersøger krigsskibet Kurama efter en kollision med et Sydkoreansk containerskib."

Det er ikke verdensklasse, vel? Containerskibe sejler ikke med lunatic-speed eller laver pludselige, vanvittige sving. Og når det så er sagt, så har et krigsskib vel en vis forpligtelse til at være enten meget påtrængende eller ret diskret, uheldigvis valgte det i dette tilfælde den forkerte opførsel..

Se de virkelig fornøjelige billeder hos Daily Mail. Har du brug for mere lokkemad, så lad mig blot sige, at deres overskrift er "Oops! We seem to have crashed our battleship (or how Japanese destroyer sparked inferno by hitting container ship)" :-)

Thursday, October 15, 2009

Lækker overskrift til fed nyhed!

Kunne ikke dy mig for denne overskrift, men Claus Sølvsteen fra Computerworld har skrevet et meget fint stykke om, hvorfor netaviserne har striptease-sprog-overskifter - og hvorfor de nok ikke forsvinder.

Wednesday, September 30, 2009

SAS-ledere flyver business

SAS-ledere flyver business

Shared via AddThis

Hvor dansk (eller skandinavisk). Hvor andre selskaber jo faktisk skal betale for billetten til at flyve business class, så er SAS' problem jo, at de vanskeligt kan fylde sæderne. Så hvad koster det ekstra at lade cheferne flyve business? 100 kroner i ekstra catering. Ja, lad os da spare det væk mod at have en dyrt lønnet topchef ankomme radbrækket og søvnig efter en nat på monkey class...

Monday, September 21, 2009

Forskel til ukendt: stor!

Arla overvejer eksterne investorer: "Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skete dengang, men situationen er helt anderledes nu"
Flot, Ove!

Thursday, January 29, 2009

Verdens (næsten) dyreste privatfly


Pleasure.dk har en artikel om staklerne, der ikke har råd til at købe eller flyve i privatfly, hvor de har et billede (se her ved siden af) af indmaden af en Bombardier Global Express XRS, med teksten "Inden for i verdens dyreste privatfly".
Det er måske sandt - jeg mener ikke, at det er offentligt, hvad prins Al Waleed Bin Talal har betalt for sit Airbus A380 privatfly.

Tuesday, January 27, 2009

Next up: The Ohmega


Alle har vel hørt og læst om GM's (og verdensmiljøets) redningskrans, nemlig Chevy Volt. I går løftede GM så sløret for en anden satsning på elbiler, denne gang i Opel-forklædning, kaldet Opel Ampera. Man begynder at kunne gætte GM's navngivningslogik - Snart kommer Hummer Ohmega, Saab Coulomba og Buick Watto.