Sunday, May 11, 2008

At være professionel nok

Børsen bringer i dag et par interessante artikler om Sky Radio A/S og Radio- og TV-Nævnet, hvor "Byretten" (skal vi gætte på, at det er Københavns?) har dømt Sky Radio til at betale 210 mio. kr. til Staten, samt følgelig ikke modtage de 247 mio. kr som de havde modstævnet for.
Begrundelsen for dommen er, at Sky Radio burde have været klogere, og burde have undersøgt, om dækningen var så stor som de forventede inden at de bød på frekvensen. Men det sjove er så, at staten nok ikke får mange kroner retur fra Sky Radio A/S, fordi kassen er næsten tom, og at der ved Sky Radios køb af programtilladelsen ikke blev lavet en moderselskabsforpligtelse. Med andre ord: Sky Radio A/S er dømt til ikke at få sit tab refunderet fordi de ikke var professionelle nok --- og Staten får sandsynligvist heller ikke sine manglende koncessionsafgifter skrabet ind, fordi den heller ikke var professionel nok.
Det er da næsten højere retfærdighed for gensidig manglende professionalisme...

No comments: