Monday, November 2, 2009

Lidt for triggerhappy JP breaking news...


Der gik vist lige lidt overlærer Bengtsson i den i nedenstående email til Jyllands-Posten - selv om overlærere nok ikke er så cool med grafer. Jeg tænker lidt mig selv som en stokkonservativ overlærer på den lidt seje måde (men dermed afviger jeg nok heller ikke synderligt fra resten af bestanden af "overlærere" :-)
.
"Jeg har været glad for JP's breaking news service, hvor store, uventede ting kommer til min umiddelbare kendskab via email. Men jeg har følt, at nyhederne de sidste måneder har været for små, og frekvensen for høj. For at se, om det bare var en fornemmelse, har jeg checket mit arkiv. Og fornemmelsen var god nok. Man burde forvente 5-10 om måneden ("Du vil typisk modtage 5-10 mails om måneden. Kriteriet for en Breaking News er, at den er overraskende og berører mange."). I første kvartal af 2009 var den god nok (mellem 3 og 7), men siden april har der ikke været sendt under 15 i nogen måned - og i august og oktober var det næsten dagligt. Se vedlagte grafik fra en simpel optælling af mine gemte emails (jeg har måske slettet et par stykker).

Dermed mister servicen værdi, da der også er bøvl i at få og håndtere en email, så det skulle være sjældent og exeptionelt. Hvis I kan komme tilbage til det, vil jeg finde servicen mere værdifuld. Lidt, men godt, tak!"

1 comment:

Kenneth said...

Jeg aner en forklaring på den seneste tids øgning:
Dollaren alvorligt svækket.
Dollaren rekordlav.
Dollaren i bundrekord.
Dollaren i ny bundrekord.
Dollaren i ny bundrekord igen.
Dollaren atter i ny bundrekord igen.
Dollaren - hvor blev den af?
etc..